Medlemslogin Opret profil

Vedtægter for MTB Holstebro

Stiftet 2010

§1: Formål
Klubbens navn er MTB Holstebro og har hjemsted i Holstebro kommune. Klubbens formål er at virke fremmende for mountainbikesporten i Holstebro og omegn.

§2: Medlem
Som medlem kan optages enhver som er fyldt 8 år og som vil være med til at fremme og udvikle mountainbikesporten gennem en fair og respektfuld optræden over for naturen og dennes øvrige gæster.

§3: Hjelm
Hjelm er påbudt til foreningens arrangementer. Medlemmet kan ikke deltage i arrangementer ved mangel af hjelm.

§4: Indmeldelse
Skal ske skriftligt til foreningens kasserer på indmeldelsesblanket. For personer under 18 år, skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge.

§5: Udmeldelse
Ved flertal i bestyrelse kan et medlem udelukkes og udmeldes, ved overtrædelse af fore-ningens kodeks for opførsel i naturen, eller hvis man på anden måde skader foreningen. En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling med 2/3 flertal.

§6: Kontingent
Der opkræves kontingent en gang om året. Beløbet fastlægges hvert år til generalforsamlingen.

§7: Bidrag
Det enkelte medlem skal fra tid til anden yde en indsats for klubben.

§8: Ansvar
Foreningen påtager sig intet ansvar for skade på person eller materiel pådraget i forbindelse med ethvert arrangement, som foreningen afholder. Medlemmer skal selv sørge for at være forsikret.

§9: Bestyrelse
Bestyrelsen består af syv medlemmer nemlig formand, næstformand, kasserer, sekretær, samt tre bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges ved afstemning på den ordinære generalforsamling for 2 år af gangen. 3 er på valg i ulige år og 4 i lige år. Der vælges også 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv på først kommende bestyrelsesmøde, senest en måned efter generalforsamlingen. Der vælges ligeledes en revisor, samt en revisorsuppleant på generalforsamlingen. Begge er valgt for et år. Genvalg kan finde sted. Alle medlemmer over 18 år kan vælges til bestyrelsen. Formanden indkalder til bestyrelsesmøde med mindst en måneds varsel. Der afholdes bestyrelsesmøder mindst en gang i kvartalet. Bestyrelsen bestemmer selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når mindst halvdelen, og enten formand eller næstformand er til stede. Bestyrelsen repræsenterer foreningen i alle forhold. I tilfælde af formandens forfald træder næstformand til i hans sted. Dog kan bestyrelsen udpeger en tredje person, som repræsenterer foreningen. Der føres referat over bestyrelsens forhandlinger.

§10: Tegningsret
Bestyrelsen træffer afgørelse i alle forekommende spørgsmål, herunder dispositioner vedrørende fast ejendom. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og yderligt et bestyrelsesmedlem i foreningen, dog skal dokumenter vedrørende lån i samt køb, salg og pantsætning af fast ejendom underskrives af den samlede bestyrelse. Formanden er berettiget til at handle i sager, der ikke tåler udsættelse, men skal i så tilfælde foreligge sagerne på førstkommende bestyrelsesmøde.

§11: Regnskab
Foreningens regnskabsår er fra den 01.01 til 31.12 Driftsregnskab og balance forelægges generalforsamlingen til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift.

§12: Ordinær generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle sager. Generalforsamlingen afholdes 1 gang årligt inden udgangen af 1.kvartal og bekendtgøres for medlemmerne mindst 21 dage før. Forslag, der ønskes drøftet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 14 dage for generalforsamlingen. Den endelige dagsorden inklusiv indkomne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen. Alle medlemmer, som ikke er i kontingentrestance, har stemmeret. Forandring af vedtægterne kan ske, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Ïvrige afgørelser vedtages ved simpelt flertal. Godkendt referat og konstituering udsendes på hjemmesiden.

§13: Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller 25% af medlemmerne skriftligt anmoder derom. I sidstnævnte tilfælde afholdes den ekstraordinærer generalforsamlings senest en måned efter, at begæringen er fremsat indeholdende emne, der ønskes behandlet. Den ekstraordinære generalforsamling varsles på samme måde, som den ordinære generalforsamling.

§14: Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter.
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
4. Budgetforslag for det kommende år.
5. Fastlæggelse af kontingent.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af to suppleanter
9. Valg af revisorer og suppleant
10. Eventuelt

§15: Foreningens opløsning
Kan kun vedtages ved en ekstraordinær indkaldt generalforsamling. Mindst 2/3 af foreningens medlemmer skal være til stede, og til forslagets vedtagelse kræves det, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er 2/3 af medlemmerne ikke fremmødt, indkaldes til en anden ekstra ordinær general-forsamling, hvor opløsningen kan bestemmes med 3/4 stemmer af de tilstedeværende. I tilfælde af foreningens opløsning vil alle aktiver blive overdraget til Dansk Naturfredningsforening.