I lighed med de forgangne år arrangerer MTB Holstebro et støttearrangement, hvor hele deltagergebyret går til "Støt brysterne". 
 
I år den 23.september vil vi køre guidede ture rundt i skovene og naturen i og omkring Holstebro. Vi vil køre guidede ture på tre niveauer svarende til begyndere, lidt øvede og øvede, og guiderne vil være rutinerede medlemmer fra MTB Holstebro.
 
Turene starter ved pavillonen i Vestre plantage  kl 10 og slutter samme sted ca en time senere. Ved pavillonen vil der efter turen blive serveret kage og kaffe/the. "Støt brysterne" stiller med kage.
 
De guidede ture er forbeholdt kvinder og mænd kan ikke køre med. Guiderne er fundet og klubbens øvrige kvindelige medlemmer må selvfølgelig gerne deltage.
 
 DGI hjælper i år med det praktiske, idet tilmeldingen sker via DGI's hjemmeside.
 
Pris for deltagelse er 100 kr ved forudtilmelding og tilmelding på dagen. På dagen vil vi sætte pris på at betalingen foregår via MobilePay (50076).
 
Er du forhindret i at deltage eller må du ikke deltage, fordi du er af det forkerte køn (mand), kan du stadigvæk støtte "Støt brysterne" ved at overføre en donation via MobilePay. Husk blot i teksten at skrive "Støt brysterne". Donation skal være overført senest den 22.september
 
Sidste frist for forhåndstilmelding er den 19.september. 
 
Serveringspersonale på dagen vil være Peder Goul og undertegnede. 
 
Med venlig hilsen
Christian Fischlein