Junior trænere søges!

Vi må desværre meddele, at hen over vinteren har 2 ud af vores 3 juniortrænere meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte. Det er vi selvfølgelig kede af, da vi ser det som en vigtig opgave at kunne tilbyde juniortræning.

Vi søger derfor minimum 2 personer, der kan udføre juniortræningen sammen med vores nuværende træner, Marcus.

I første omgang kan det blot være som assistance til Marcus, men man vil selvfølgelig blive tilbudt et MTB instruktørkursus, så man også kan udføre træningen selvstændigt. Der er ikke noget krav til din egen tekniske kunnen på en mountainbike, og heller ikke til din kondition, du skal blot have lyst til at arbejde med vores unge talentfulde juniorer i alderen 8-16 år.

Hvis du mener, dette er noget for dig, så kontakt MTB Holstebro på info@mtb-holstebro.dk eller vores træneransvarlige, Johnny Nørgaard Weisberg på johnny.noergaard@gmail.com

For at kunne udføre juniortræningen på forsvarlig vis med kun 1 træner, er vi indtil videre nødt til at sætte en begrænsning på 10 deltagere til hver træning. Det er derfor vigtigt, at man melder sig på til de enkelte træninger, når disse slås op på facebook.

Juniortræning forventes at starte op igen efter vinterpausen i april. Nærmere info vil blive slået op på facebook.