Førstehjælpskursus - 28. januarVi starter året med et vigtigt førstehjælpskursus for klubbens medlemmer. Bestyrelsen har vurderet, at det er altafgørende, at så mange som muligt ved, hvordan vi skal reagere, hvis uheldet skulle være ude. Kurset er en god mulighed for at ruste sig med de nødvendige færdigheder og viden – for vores egen og andres sikkerhed. Kurset er efter "først til mølle" princippet og er der stor interesse bliver der oprettet et kursus mere senere på vinter/foråret. Se tilmelding under arrangementer.
Generalforsamling - 5. marts Den 5. marts er det tid til generalforsamling, og her opfordrer vi ALLE medlemmer til at deltage. I år er der tre bestyrelsesposter på valg, så der er masser af muligheder for dig, der måske drømmer om at være med til at forme klubbens fremtid. Som bestyrelsesmedlem deltager du i ca. 8 møder årligt og får en direkte indflydelse på klubbens udvikling. Hvis du har en idé, et ønske eller en passion for noget, du gerne vil gøre en forskel omkring i klubben, så er det her din chance for at melde dig under fanerne.
Er der specielle emner eller udfordringer, du mener skal tages op på generalforsamlingen? Du kan sende dine forslag til formanden på c_fischlein@yahoo.com senest den 19. februar. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed, og her kan nye idéer få liv og blive vedtaget.
Åbent hus i Bikeparken - 6. april Den 6. april åbner vi dørene til et fantastisk Åbent Hus på toppen af Bikeparken! Sidste år lavede vi en plan, og i år følger vi den, men vi er altid åbne for nye idéer og forbedringer. For at gøre arrangementet til en succes, vil vi gerne samle et dedikeret team på 4-5 personer, der kan hjælpe med at planlægge og koordinere. Gruppen vil mødes ca. to gange inden åbent hus, og første møde er allerede planlagt til januar. Lene Lyhne Vesterager og undertegnede er allerede en del af gruppen.
Kunne du tænke dig at være en del af denne spændende gruppe? Eller har du måske nogle idéer til, hvordan vi kan gøre Åbent Hus endnu bedre? Send mig en privat besked, så finder vi ud af det.
Vi glæder os til et aktivt og spændende 2025!
Med venlig hilsenChristian Fischlein, Formand MTB Holstebro