MTB Holstebro - Junior
OBS: Vi starter JUNIOR træning op til sæson 29. marts - Følg med her og på Facebooksiden
Et JUNIOR medlem i MTB Holstebro er ca. imellem 8 - 16 år - Der kan selvfølgeligt være undtagelser - kontakt os hvis du har spørgsmål.
CyklenDet er selvfølgelig nødvendigt, at børnene er udstyret med en nogenlunde cykel, og at de kan køre på den. Det behøver ikke at være en "High End" børne MTB til 15.000 kr, men den skal have mere end 3 gear. Cyklen skal være forsynet med 2 håndbremser. Erfaringen har vist, at T-Hansen, Harald Nyborg og andre billige cykler IKKE dur i skoven.
Om vinteren er det specielt vigtigt, at I bruger tid på cyklen, da det er rigtig synd for børnene, hvis de kører på en cykel, der ikke virker - og alle skal vente på dem hele tiden. Derfor bedes I som forældre tjekke: At børnene kan aktivere bremserne ved at smøre kablerne med jævne mellemrum. Tjek også om bremseklodser er slidt i bund. Tjek at gearet virker. Specielt er det ofte meget svært for børnene at skifte gear, når kablerne er stramme (Børnene har ikke kræfter til det). Så også her er det vigtigt at smøre kablerne tit. Tjek at dækkene har knopper. Det er svært nok at holde balancen når det er mudret og der ligger sne. Så sørg for at der er knopper på dækkene. HUSK at give barnet Sygesikringsbevis + telefonnummer og gerne en mobil med.