Kæmpe stor NYHED: Nyt design på hjemmesiden
Måske du allerede har set det?
Efter knapt 9 år med det samme design, mente bestyrelsen at det måske var på tide at opgradere den lidt, altså gøre den lidt mere lækker (deres egne ord)
Det håber vi at der er lykkedes - blandt andet kan vi nævne:
- Siden er blevet mere "mobil" venlig
- Menuerne er gjort mere overskuelige
- Direkte integration med både Facebooksiden og Instagram.
Vi har beholdt vores klubfarve - Rød - som gennemgående tema så det er let genkendeligt
Giv gerne din mening om designet og klik videre til din klubprofil og tjek om den er opdateret 😜
Og så til alt det andet:
Efterårssæsonen er i fuld gang
Selvom dagene er blevet kortere og vejret koldere er der stadigvæk fuld gang i klubben.
En stor flok gæve medlemmer var afsted på årets klubweekend med overnatning i Haderslev. Weekenden bød på masser af spor, nogenlunde vejr og udsøgt selskab. Næste år er der plads til endnu flere så hold øje med kalenderen.
Klubturs hygge 2026
Seniortræning køre hver tirsdag kl. 17.30 - også i ferien og uanset vejret (næsten, nogle cykler kan jo være lavet af sukker og det er ikke godt hvis det regner 😄)
Før efterårsferien var der sæsonafslutning for vores fantastiske juniorhold. De har haft en kanon sæson, med leg, læring, hygge og masser af MTB i skoven. At se og ikke mindst høre en flok unger lege på deres cykler i skoven og bare give den for vildt gas er simpelthen toppen af en onsdag aften. Vi håber inderligt på at der er opbakning til en juniorsæson 2027 og skulle du have lyst til at hjælpe er du meget velkommen til at tage kontakt til enten en juniortræner eller formanden direkte.
Oktober og november byder som vanligt på træningskaffe, med udlevering af klubtøj til dem der har bestilt, bestyrelsesmøde, og ikke mindst den store "frivillig fest" hvor klubben takker de frivillige der har hjulpet med stort og småt i denne sæson. Turen for frivillige går til Bowl`n`fun med spisning ad libitum og bowling efter bedste evne. Det er de frivillige der er med i et udvalg og står på vores hjemmeside der er inviteret med.
Der er også stadigvæk ledige pladser til den kæmpe store julefrokost 20. november på Roxy Malt - se mere under events på hjemmesiden. - Begivenheder på hjemmesiden
November er også den måned hvor elle medlemmer kan indstille en klubkammerat til prisen som årets klubkammerat. Alle medlemmer modtager en mail i november, med link til nominering og man må gerne gå flere sammen om at skrive en indstilling. Det er ikke nødvendigvis den person der for flest indstillinger der vinder prisen, for der lægges vægt på argumentet i indstillingen. Så du kan allerede nu lægge hovedet i blød og tænke over hvem der har fortjent denne ære. Vinderen modtager vores vandrepokal med sit navn indgraveret på toppen. Årets klubkammerat bliver afsløret til vores Nytårskur 31. december hvor alle medlemmer er velkomne, med og uden cykler.
Vandrepokal for årets klubkammerat
Vi ved tiden flyver her i de mørke måneder så hold øje med Facebook og hjemmesiden med datoer for diverse arrangementer og få dig tilmeldt og sat kryds i kalenderen så du ikke går glip af tid med dine klubkammerater.
SPOR i skoven.
Som den opmærksomme Mtbèr har bemærket sker der ting og sager i skoven og omkring vores spor. Årsagen til dette er at kasernen inddrager en del af skoven og dermed også vores spor til at udvide deres område. Klubben er i tæt samarbejde og dialog med kommunen angående omlægning af sporet og begge parter er meget positive og ser frem til det endelige resultat. Sporudvalget arbejder allerede på højtryk med et nyt sporforløb og det bliver rigtigt godt når de selv skal sige det. Vi bliver ikke snydt med hensyn til antal meter og der bliver tænkt udfordringer, sporforløb og bæredygtighed ind i det nye sporforløb. I løbet ag efterår/vinter vil der blive indkaldt til nogle små spordage hvor DU kan komme og hjælpe med at lave det sidste finish på sporet. hold øje med opslag på Facebook...
Har du spørgsmål eller er nysgerrig på dette sporarbejde er du velkommen til at skrive til sporudvalget og stille dine spørgsmål. De vil svare efter bedste evne.
Husk: Ingen klub uden frivillige - vi ses i skoven eller til et af de mange arrangementer med og uden cykel